Hvad er forskellen på traditionel hårfarve og henna?
Måske du har spekuleret på, hvad forskellen egentlig er mellem henna hårfarve og en traditionel hårfarve, og hvad fordelene er ved den enkelte? Du er ikke alene! Valget mellem traditionel hårfarve og henna kan være forvirrende, især når man ikke er helt sikker på, hvad de hver især indebærer. I dette oplæg vil vi dykke ned i forskellene mellem de to, så du kan træffe det rigtige valg, til din måske første hårfarvning eller næste opfriskning.
Traditionel Hårfarve
Du kender dem sikkert fra supermarekdets hylder. De klassiske hårfarver, hvor der er et bredt udvalg af forskellige farver. Mange af dem har forskellige fordele, men her vil vi skrive de overordnet ting man skal være opmærksom på, når man skal til at købe sin første hårfarve.
Ingrediens sammensætning: Traditionel hårfarve indeholder ofte kemikalier som ammoniak, peroxid og PPD (paraphenylenediamine). Disse ingredienser åbner hårets kutikula og trænger ind i hårstråene for at ændre farven. Hos NATURIGIN har vi fjernet alt unødvendigt kemi som ammoniak, silicone, alkohol, SLS og skruet ned for mængden af PPD, så håret ikke bliver skadet. PPD eller PTD er en nødvendig ingrediens, for at kunne skabe en farve som forbliver i håret efter vask.
Farveudvalg: Traditionelle hårfarver tilbyder et bredt udvalg af farver, lige fra naturlige nuancer til de mest ekstreme og kreative farver. De er ideelle, hvis du ønsker en præcis farvetone eller ønsker at lysne eller mørkne dit hår drastisk. Hertil kan du desuden nemt skifte hårfarve, da du godt kan farve ovenpå den farve du brugte før. Dette er desværre ikke muligt med henna.
Holdbarhed: Hårfarve er oftest mere holdbar og giver en længerevarende farve. De kan dække grå hår effektivt og kræver mindre hyppig genopfriskning.
Påvirkning af hår og hovedbund: Den traditionelle hårfarve kan være hård ved både hår og hovedbund. Nogle vil opleve irritation, tørhed eller endda allergiske reaktioner. Det kan også føre til skader på håret, som gør det kruset og tørt over tid. Derfor anbefaler vi altid at du vælger en naturlig traditionel hårfarve, som skåner dit hår fra kemi. Mange traditionelle hårfarver på markedet har en masse kemiske ingredienser, så det bliver billigere at producere. Hårfarve med et højt antal af kemi, fører oftest til allergier eller udslæt. Sørg derfor altid at lave en baggrundstjek på det mærke du er interesseret. Hos NATURIGIN består vores hårfarve stort set kun af økologiske ingredienser, faktisk hele 96,6% af farven, kommer fra økologiske planter.
Henna farve
Henna farve har i mange år haft stor betydning for den mellemøstlige kultur. Henna, som er udvundet fra henna-planten, har været brugt i årtusinder til forskellige formål. I mange mellemøstlige samfund spiller henna en central rolle i ceremonier og traditioner, især bryllupper og andre festlige begivenheder. Men selvom henna har været her i mange år, har det også været et emne, som har fyldt meget i medierne. Som følge heraf er der kommet lovkrav omkring brugen af henna i EU, og her kommer vi med de ting du skal tænke over før du anvender henna i dit hår.
Naturlig sammensætning, dog ikke helt: Henna er et naturligt farvestof udvundet fra Lawsonia inermis-planten. Den er fri for kemikalier, hvilket gør den til et mere skånsomt alternativ for både hår og hovedbund. Men hvis du ønsker at farve dit hår sort med henna, er der oftest blandet kemiske stoffer i, for at gøre farven sort. Henna er som udgangspunkt altid rød, så hvis man ikke ønsker den naturlige røde henna farve, er der oftest kemi tilsat for at skabe en sort farve, som er vedvarende.
Farveudvalg: Henna giver primært en rødlig farvetone som nævnt før, men kan blandes med andre naturlige ingredienser som indigo eller cassia for at opnå forskellige nuancer, såsom brunt eller sort. Det er dog sværere at få præcise farver sammenlignet med traditionelle hårfarver. Du kan heller ikke gå blond med henna, da det ikke kan lysne dit hår. De grå hår kan også være et problem, da de kan være svære at dække med henna. Du skal derfor være ekstra opmærksom på de grå områder, så de får noget ekstra farve.
Holdbarhed: Henna er semi-permanent og falmer gradvist over tid. Det kan ikke fjernes fuldstændigt uden at håret vokser ud eller bliver klippet af. Det er derfor heller ikke muligt at farve dit hår med en traditionel hårfarve, da henna har nogle metaller, som går ind og forstyrrer farven. Du er derfor nødt til at lade dit hår gro ud igen, hvis du ønsker at prøve en ny hårfarve, som ikke er henna. Du er derfor låst til denne farve, indtil dit hår er vokset ud igen med din naturlige hårfarve.
Påvirkning af hår og hovedbund: Hennas kvalitet kan have indflydelse på både det udkom du får, men også hvordan dit hår og hovedbund tager i mod farven. Hvis den henna du anvender ikke er blevet ordentligt plukket og behandlet, vil du opleve tørt og kruset hår, som også vil skabe en irriteret hovedbund. Det er derfor vigtigt at tjekke op på det mærke du køber, så du sikrer den henna du køber er i orden. I EU er der indført regler for at reducere de risici og uheld, der har været forbundet med henna, hvilket gør det mere sikkert at anvende.
Hvilken farve skal du vælge?
Valget mellem traditionel hårfarve og henna afhænger af dine personlige præferencer og behov. Hvis du søger en bred vifte af farver, langvarig dækning og variation, vil traditionel hårfarve være det bedste valg for dig, da du ikke er låst til en bestemt farve. Hvis du derimod ønsker at arbejde noget mere for hårfarven, og ønsker at sætte dig rent teknisk ind i henna, kan det være en god måde at farve dit hår på. Men du er utrolig låst til den ene farve du vælger, så du skal være 100% sikker på, at det er din drømmefarve du får, da du ikke har mulighed for at farve det med andre ting. Vi anbefaler derfor altid en traditionel hårfarve, da det vil være ærgerligt at ødelægge sit hår, fordi farven ikke er den man ønskede.