Hvorfor Ammoniak, SLS og Parabener ikke skal være i din hårfarve

Når man oftest er på udkig efter sin første hårfarve æske, eller bare gerne vil prøve et nyt mærke, er ens fokus på farvens udseende. Men hvad med de ingredienser, der er i produktet? De er faktisk ligeså vigtige for at farven kan blive flot, for håret tilstand har en væsntlig betydning for hvordan håret tager i mod farven, og her har ingredienserne en stor rolle. Ammoniak, SLS (Sodium Lauryl Sulfate) og parabener er tre almindelige ingredienser i hårfarve, som kan have negativ virkning på dit hår, sundhed og miljøet. 

I denne artikel vil vi fortælle mere om de nævnte kemikalier, og hvorfor du skal undgå dem.

Ammoniak er skadeligt for håret og hovedbunden:

Ammoniak bruges ofte i hårfarve for at åbne hårstråene, så farven kan trænge dybere ind og holde længere. Men ammoniak har flere ulemper:

  1. Hudirritation og allergiske reaktioner: Ammoniak kan forårsage alvorlig irritation af hovedbunden og huden. For mange kan det føre til allergiske reaktioner, som kan være både smertefulde og ubehagelige. Symptomer kan omfatte rødme, kløe og hævelse, som kan være særligt problematiske hvis du har følsom hud.
  2. Stærk lugtgener: Den skarpe lugt af ammoniak kan være overvældende og ubehagelig, både for dig og dem omkring dig. Denne lugt skyldes ammoniakkens kemiske sammensætning, som frigiver ammoniakgas, der kan være irriterende for luftvejene.
  3. Skader på håret: Ammoniak kan beskadige hårstrukturen ved at udtørre håret og gøre det skrøbeligt. Dette kan føre til hårtab, spaltede spidser og tørt hår. Håret bliver mere modtageligt for skader fra varme stylingværktøjer og andre kemiske behandlinger. 

Sodium Lauryl Sulfate (SLS)

SLS er et billigt rensemiddel, der bruges i mange skønhedsprodukter for at skabe skum. I hårfarve hjælper det med at gøre det nemmere at fordele farven mere jævnt. Men SLS har også flere ulemper, der gør det til et problematisk ingrediens:

  1. Hudirritation: SLS er kendt for at være en stærk hudirritant. Det kan forårsage tørhed, kløe og rødme i hovedbunden. Dette skyldes, at SLS fjerner de naturlige olier fra hovedbunden, hvilket kan føre til skæl, tørt hår og kløende hovedbund. For at håret kan vokse sig stærkt og holde på sin naturlige fugt, er det vigtigt at man har en sund hovedbund, som ikke er helt tør. Vi anbefaler derfor du altid undgår SLS i alle dine hårprodukter, især shampoo, hvor man oftest finder SLS.
  2. Hårskader: SLS fjerner som sagt før alle dine naturlige olier fra håret, hvilket gør det tørt og skrøbeligt. Dette kan føre til spaltede spidser og generelt usundt hår. For dem med allerede skadet hår kan SLS være særligt skadeligt, da det kan forværre tilstanden og evt. føre til hårtab eller mere skade på håret.
  3. Miljøpåvirkning: SLS er ikke særligt miljøvenligt. Når det skylles ud i afløbet, kan det have skadelige effekter på vandlevende liv. SLS kan desuden forurene vandløb og søer og påvirke økosystemerne negativt, hvilket gør det til en belastning for miljøet. Så hvis du gerne vil gøre miljøet et tjeneste, er det en god ide at undgå SLS. 

Parabener

Parabener bruges som konserveringsmidler i mange kosmetikprodukter for at forhindre vækst af bakterier og skimmel. Selvom det lyder nyttigt, er der flere grunde til at undgå parabener i hårfarve:

  1. Hormonforstyrrende: Parabener er kendt som at være hormonforstyrrende. De kan efterligne østrogen i kroppen og forstyrre hormonbalancen, hvilket potentielt kan føre til sundhedsproblemer som brystkræft. Forskning har vist, at parabener kan akkumuleres i kroppens væv og forårsage hormonelle ubalancer over tid.
  2. Forbliver i kroppen: Parabener kan ophobes i kroppen over tid. Undersøgelser har fundet parabener i vævsprøver fra folk der har brugt kemiske skønhedsprodukter, hvilket har rejst bekymringer om deres langsigtede effekter på vores kroppe. Der er stadig debat om, hvorvidt lavdosis eksponering for parabener kan have skadelige virkninger. Vi anbefaler derfor du så vidt som muligt undgår produkter med parabener. 
  3. Hudproblemer: Parabener kan forårsage hudirritation og allergiske reaktioner, især hos dem med følsom hud. Symptomerne kan omfatte rødme, kløe og hævelse, hvilket kan være særligt problematisk ved gentagen eksponering.

Alternativer til de skrappe hårfarver

Heldigvis er der mange hårfarver på markedet, der undgår disse skadelige ingredienser. Her er nogle alternativer, der kan give dig smukt hår uden de negative bivirkninger:

  1. Ammoniakfri Hårfarve: Disse produkter bruger alternative kemikalier, såsom MEA (Monoethanolamine) eller DEA (Diethanolamine), åbner hårstråene uden de skadelige virkninger af ammoniak. Disse alternativer er mildere og har ikke skarp lugt.
  2. Sulfatfri hårfarve: Sulfatfri hårfarver er milde for håret og hovedbunden. De indeholder ikke SLS, der kan strippe håret for dets naturlige olier. Sulfatfri hårfarve er ofte mere skånsom og bevare hårets naturlige glans og fugtighed.
  3. Parabenfri hårfarve: Ved at vælge parabenfri hårfarve reducerer du risikoen for hormonforstyrrelse og hudproblemer. Hos os har vi skiftet til konserveringsmidler som vitamin E, rosmarinekstrakt og essentielle olier, som er effektive til at bevare hårfarvens holdbarhed uden de sundhedsmæssige risici, som parabener medfører.
  4. Naturlige og økologiske hårfarver: Med naturlig farve, vil du kunne sige farvel til alt det unødige kemi, som ikke burde være i en hårfarve. Med en masse gode ingredienser der giver håret protein, antioxidanter og en masse vitaminer, kan man sikre at håret får alt den pleje det har behov for, mens håret bliver farvet. Hos os finder du permanente hårfarver, som alle indeholder økologiske ingredienser og er uden ammoniak, parabener og SLS. Men hvis du ikke har lyst til at farve dit hår med en permanent farve, vil vi anbefale du leder efter en naturlig semi permanent hårfarve.

Brug en farvebeskyttende shampoo og conditioner

Med en farvebeskyttende shampoo, kan du vaske dit hår, mens det får alt det dit farvet hår har brug for. Vi anbefaler at du anvender en low-poo shampoo, da den nænsomt renser håret, uden at fjerne dine naturlige olier fra hovedbunden. Du kan finde vores farvebeskyttende shampoo her på vores webshop.

Vi tilbyder også et sæt, hvor du kan få en conditioner med, som giver håret lidt volume. Denne conditioner hjælper også med at beskytte dit farvet hår, så det ikke falmer så hurtigt.

Et naturligt produkt er også bedre for miljøet

At vælge en hårfarve uden ammoniak, SLS og parabener er ikke kun et klogt valg for din sundhed, men også for miljøet. Ved at være opmærksom på ingredienserne i dine skønhedsprodukter kan du beskytte dit hår, og bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

  • Læs Ingredienslisten: Vær opmærksom på ingredienslisten og undgå produkter, der indeholder ammoniak, SLS og parabener.
  • Vælg Økologiske Alternativer: Søg efter certificerede økologiske produkter, som er fremstillet med naturlige ingredienser.
  • Lyt til din krop: Hvis du har følsom hud eller tidligere har oplevet allergiske reaktioner, vælg produkter, der er specielt formuleret til sensitiv hud.

At vælge hårfarve uden ammoniak, SLS og parabener er et valg, der gavner både din sundhed og miljøet. Ved at vælge produkter, der er fri for skadelige kemikalier, kan du sikre, at dit hår forbliver sundt og smukt. Gå efter naturlige og økologiske alternativer, og giv dit hår den pleje, det fortjener.

Flere artikler