haarfarve

Askeblond hårfarve

Hårfarver fra NATURIGIN findes i 20 unikke og naturlige nuancer. Perfekt til dig, der gerne vil tilføje dybde og dimension til dit hår. Få en 4. hårfarve med gratis når du køber 3. Se udvalget her.

4.6 - Fremragende - Trustpilot

Naturlig hårfarve

Naturlige hårfarver er farver, som indeholder ingredienser, der stammer fra naturen. Herunder er der plantebaserede konserveringsmidler og farvestoffer, som skaber smukke og holdbare hårfarver uden brug af skadelige tilsætningsstoffer som ammoniak, parabener og SLS.

Der er mange fordele ved at bruge plantebaserede hårfarver. Først og fremmest hjælper det med at bevare dit hårs naturlige fugtighed og fedtstoffer, som hjælper mod tørhed og irritation i hovedbunden. Derudover bruger naturlig hårfarve færre kemiske tilsætningsstoffer, hvilket mindsker risikoen for allergiske reaktioner. 

Hvad gør NATURIGINs hårfarve naturlig? 

Vores unikke hårfarver er naturlige, fordi 96,3 % af ingredienserne er certificeret økologiske eller af naturlige oprindelse. Hårfarverne er fri for ammoniak, parabener og silikone, men det er især vores 12 økologiske olier og ekstrakter, der gør vores hårfarver naturlige. 

De naturlige ekstrakter og olier stammer fra forskellige økologiske frugter og planter, herunder aloe vera, argan, fersken og mange flere. Hver ingrediens er nøje udvalgt, da de hver især tilfører specielle egenskaber. Sammen medvirker de til at give dit hår styrke, fugt og glans og stimulerer hårvækst. Dette vil reducere tørhed og irritation i hovedbunden, øge hårets elasticitet og efterlade det blødt og skinnende. Olierne fra appelsin, grapefrugt og citron giver desuden dit hår en frisk citrusduft. Sammen bidrager de 12 olier til en mere nænsom farvning af dit hår og sikrer, at dit hår får de bedste betingelser for at trives. 

De 12 naturlige olier og ekstrakter:

Ekstrakten udvindes fra aloe vera-plantens blade. Aloe vera har kølende og beskyttende egenskaber på hud og hovedbund og er anti-inflammatorisk. Aloe vera indeholder også forskellige vitaminer og mineraler, der plejer hår og hud. Den giver desuden fugt til håret og reducerer irritation. 

Argania spinosa kerneolie kommer fra arganfrugtens kerne. Den er pakket med antioxidanter, essentielle fedtsyrer og E-vitamin, som hjælper arganolie med at give nyt liv til hud og hår. Det er en fugtgivende olie, der øger hårets elasticitet og genopretter glans.

Shea butter, eller sheasmør, er et naturligt blødgørende og plejende middel til hud og hår. Dens fedtsyresammensætning hjælper med at beskytte huden og hovedbunden mod tørhed og UV-stråler. 

Citrus aurantium dulcis udvindes af appelsinskræl. Den fungerer som en naturlig balsam, der plejer håret og tilfører glans. Den efterlader dit hår sundt med en frisk citrusduft. 

Citrus grandis-olie kommer fra skallen af grapefrugten. Det er rigt på vitaminer, mineraler og antioxidanter og tilfører en frisk citrusduft til kosmetiske produkter.

Citrus medica limonum udvindes fra skallen af citron. Ekstrakten stimulerer hårvækst og kan bremse hårtab. Det bliver let absorberet i håret og renser hovedbunden. Derudover efterlader den en dejlig citrusaroma.

Sojaprotein er udvundet af sojabønner. Den indeholder en rig blanding af protein, mineraler samt B- og E-vitamin, og efterlader håret blødt og skinnende. 

Abrikoskerneolie består primært af glycerider fra fedtsyrer samt vitamin A, C og E. Det er særdeles velegnet til hårplejeprodukter, da det er en mild og fugtgivende olie, som let optages i hår og hovedbund. 

Prunus persica kerneolie udvindes af kernen i ferskner. Næringsstofferne i ferskenkerneolie hjælper med at beskytte skadede hårspidser. Ferskenkerneolie lindrer tør hovedbund og hjælper med at fjerne skæl.

Jojoba olie udvindes af frøene fra jojoba. Den udglatter og plejer håret og forsegler det med en beskyttende barriere for at forhindre, at det mister fugt. Det fungerer også som en kilde til varmebeskyttelse. 

Hvedeekstrakt skaber en fugtbarriere i dit hår for at beskytte det mod varmeskader under styling med bl.a. Føntørrer, krøllejern og glattejern. Det er et naturligt hårplejemiddel, der blødgør håret og reducerer sammenfiltring. 

Vindruekerneolie er en let olie, som ikke tynger håret ned ved brug. Ligesom andre olier er vindruekerneolie medvirkende til at give håret glans, styrke og fugt. Men den bliver især brugt til at øge hårvækst, da den indeholder fedtsyren linolsyre, som bidrager til sund hårvækst. 

Hvem kan bruge vores hårfarve?

Det kan alle! Uanset om dit hår er kraftigt, tyndt eller krøllet, kan du bruge naturlige produkter til at farve det. Har du ekstraordinært langt og tykt hår, er det en god idé at bruge to æsker til én farvning. Ønsker du at maskere grå hår, kan permanente naturlige hårfarver også give dig et flot og dækkende resultat.

Hvis du oplever, at dit hår er skrøbeligt og slidt, skal du være forsigtig med at farve det. Selvom naturlige hårfarver har et minimalt indhold af kemikalier og tilbyder en blid behandling, er det stadig vigtigt at styrke håret. For at styrke dit hår før du farver det, kan du introducere en mild shampoo og en fugtgivende balsam til din hårrutine. Dernæst kan du også reducere brugen af glattejern eller krøllejern for at forebygge varmeskader på dit hår. Til sidst bør du overveje hvordan du normalt styler dit hår, da nogle frisurer, især fletninger og hestehaler, kan resultere i knækkede hår og slitage. Vi er helt med på, at løsthængende hår kan være irriterende, specielt om sommeren, så et alternativ kan være at lave en løs opsætning og bruge bløde elastikker. 

Er du gravid og ønsker at maskere udgroninger, skal du også være forsigtig. Vi anbefaler, at du ikke farver dit hår under graviditet eller amning. Hvis du alligevel vil farve dit hår, bør du henvende dig til din egen læge. 

Er alle naturlige hårfarver cruelty free? 

Nej, det er de ikke. Hvis du er på jagt efter et cruelty free produkt, anbefaler vi at nærlæse emballagen grundigt inden du bruger det. Her vil det tydeligt fremstå, om produktet er testet på dyr.

Om hårfarven er cruelty free afhænger også af hvor den er produceret. I EU er det forbudt at teste kosmetiske produkter på dyr. Derfor er alle skønhedsprodukter, der bliver produceret i EU-lande, cruelty free. Men dette er ikke et krav i USA eller Asien, hvilket betyder, at produkter, der bliver eksporteret til EU, sagtens kan være testet på dyr. 

NATURIGIN har aldrig testet på dyr. Vi støtter ikke forsøg på dyr. 

Hårfarve uden ammoniak og parabener

Når du vælger at bruge naturlige hårfarver, fravælger du samtidig ammoniak og parabener. Men hvad betyder det for dit hår? Permanente hårfarver indeholder en ingrediens, der åbner hårstråene, så farven kan trænge ind. Ammoniak bliver ofte brugt til det formål. Men ammoniak er et meget aggressivt kemikalie, som både lugter grimt, irriterer hovedbunden og kan fjerne fugt fra håret. Det kan desuden fremkalde en stærk allergisk reaktion. Parabener bruges som konserveringsmiddel for at hindre bakterie- og svampevækst i produktet, men de er potentielt hormonforstyrrende. Over tid kan disse tilsætningsstoffer gøre skade på både dig og dit hår. 

I modsætning hertil bruger naturlige hårfarver organiske ekstrakter og naturlige olier, som beskytter håret under farvning og tilfører næring til dit hår. Ammoniakfri og parabenefri hårfarver bevarer derfor dit hårs og hovedbunds sundhed. Men for at kunne lave en permanent hårfarve, skal der anvendes et stof, som kan åbne hårstrået, så det bliver modtageligt for farven. Hos NATURIGIN har vi valgt at bruge en lille mængde PPD, som gør det muligt at åbne hårstråene, så hårfarven sætter sig fast og ikke kan vaskes ud af håret. Heldigvis er der en lang række regler for brugen af PPD, hvilket betyder, at den mængde PPD, der anvendes, er godkendt og sikker for dig. 

Selvom du trygt kan bruge naturlige hårfarver uden at bekymre dig om ammoniak og parabener, kan nogle mennesker stadig have allergiske reaktioner over for visse naturlige ingredienser og den lille mængde PPD. Det er derfor altid en god idé at læse ingredienslisten omhyggeligt, før du bruger et nyt produkt. For at minimere risikoen for allergiske reaktioner med vores hårfarver, anbefaler vi hos NATURIGIN altid, at du udfører en patch test farven før påførelse i håret. På den måde kan du have ro i maven, når du bruger vores hårfarve. 

Permanent hårfarve fra NATURIGIN

Du står måske tilbage med en fornemmelse af, at du ikke ved, hvor du skal starte. Men hos NATURIGIN står vi altid klar til at hjælpe dig! Her finder du 20 forskellige naturlige hårfarver, der er lavet på certificerede økologiske ingredienser, som beskytter dit hår under farvning. Alle vores hårfarver er permanente og er let anvendelige. 

Hårfarver fra NATURIGIN indeholder:

  • Ingen ammoniak 
  • Ingen parabener 
  • Ingen silikone 
  • Dækker grå hår 100 % 
  • 96,3% af ingredienserne er certificeret økologiske eller af naturlig oprindelse

Hvis du har brug for hjælp til at vælge den rigtige hårfarve, kan du altid kontakte vores kundeservice på kundeservice@NATURIGIN.dk. Her sidder vi klar til at besvare alle spørgsmål omkring vores hårfarver og vejlede dig til det rette valg. 

Anbefalinger og vigtig information før hårfarvning

Før du begiver dig ud i hjemmehårfarvning, har du sikkert en masse spørgsmål om vores hårfarve og hvordan den virker. Her er en kort guide til til hvordan du bruger vores produkt og sikre et god resultat. Hvis det din første gang, du prøver hjemmehårfarvning, anbefaler vi, at du læser vores "Hårfarveguide", som indeholder meget mere information om farvning med vores hårfarve. Men her får du en kort opsummering af vores anbefalinger, som også fremgår af guiden. 

Patch Test før du bruger hårfarven

Før du påbegynder farvningen, anbefaler vi altid en patch test. Dette sikrer, at du ikke er allergisk over for vores hårfarve. Påfør en smule blanding bag øret 48 timer før den første hårfarvning. Hvis der ikke opstår allergiske reaktioner, kan du trygt farve dit hår. Yderligere information om patch testen findes i vores guide, der dækker påføring, reaktioner, osv.

Resulatet kan varrier

Det endelige farveresultat kan variere, da din nuværende hårfarve spiller en afgørende rolle for resultat. En permanent hårfarve æsken er derfor ikke altid retvisende for, hvordan farven vil se ud på dit hår. Dette skyldes de pigmenter vi har i vores hår, som giver små forskellige resultater.  Hvis du ikke er helt tilfreds med resultatet, tilbyder vi tilfredshedsgaranti, som du kan benytte inden for 30 dage. På denne måde kan vi løse eventuelle problemer og korrigere resultatet efter dine forventninger.

Farvning til en lysere hårfarve

Hvis det er din første gang hvor du skal lysne dit hår, anbefaler vi at du holder dig inden for 2 farvenuancer. Dette sikrer, at farven absorberes korrekt og at du undgår misfarvninger under farvningsprocessen. Ønsker du en yderligere lysning på mere end 3 nuancer, anbefaler vi at du farver dit hår over flere omgange. Hårfarvning er en proces, så start med en farve inden for 2 nuancer og vælg næste gang en farve, der er 2 toner lysere end den forrige for gradvis at opnå det ønskede resultat. Tålmodighed er vigtigt, hvis du gerne vil ende ud med et flot og naturligt resultat. 

Farvning til en mørkere hårfave

Ønsker du at farve dit hår en mørkere nuance, anbefaler vi en farve, der er maks 3-4 toner mørkere end din nuværende hårfarve. Processen er generelt lettere end at lysne håret, og derfor vil det være optimalt at starte med en mørkere farve, hvis man er nybegynder. Men så længe man tager det stille og roligt, er det ligså nemt at farve sit hår blond

Selvom du har en tone mere at vælge imellem når du skal farve dit hår mørkere, anbefaler vi stadig at du holde dig inden for de første 3 toner for det bedste resultat.

Følg altid vores råd og anbefalinger for det bedste resultat, uanset om du går lysere eller mørkere. Ved større ændringer anbefaler vi tålmodighed og gradvis farvning for at undgå markante farvespring. Har du udfordringer med at finde den rette farve, er du velkommen til at kontakte os via e-mail med billeder af dit hår. Vi vil gerne vejlede dig for at sikre det bedste hjemmefarvningsresultat.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

En permanent hårfarve er en farve der bliver siddende i håret. Det betyder, at farven ikke falmer eller bliver vasket ud med shampoo og vand, som skyllefarver gør. Skyllefarve kendetegnes oftes, som en semi-permanent håfarve, henna eller en shampoo med farve i, som du skal bruge ved hver hårvask.

Med permanent hårfarve sikre du dit hår forbliver den farve du tilføre til håret, og derfor skal du ikke være bange for at forsvinder efter hver vask. Vores hårfarver holder i 6 - 8 uger, alt efter hvilken farve du vælger at bruge. Hvis du har spørgsmål omkring vores hårfarve, kontakt os på vores mail kundeservice@NATURIGIN.dk.

Permanente farver giver et dækkende og holdbart resultat indtil håret igen gror ud. En permanent hårfarver skal opfriskes omkring hver 6 uge, hvis du vil undgå meget synlige udgroninger. Hvis du har en mørk hårfarve anbefaler vi NATURIGIN Root Touch Up, som kan dække dine udgroninger og forlænge hårfarvens levetid.

En æske hårfarve fra NATURIGIN indeholder nok farve til langt de flestes behov, men hvis du har ekstraordinært langt og tykt hår, er det en god idé at bruge to æsker til én farvning. 

En hårfarvning kan som regel løfte 2-3 toner. For at opnå et godt resultat er det derfor vigtigt at vælge en farve, som holder sig inden for dette spænd. Hvis du ønsker at foretage en mere drastisk ændring og f.eks. gå fra sort til en meget lys blond, anbefaler vi, at du tager til frisøren. Du kan os gradvist farve dit hår lysere, så du med tiden kan opnå din drømme farve selv. Dette vil dog tage tid, alt efter hvor stort en spring du ønsker.

Hvis du er i tvivl omkring farven, kan du kontakte os på kundeservice@naturigin.dk.

Vores hårfarver har et minimalt indhold af kemikalier (PPD) og egner sig til dem, der har oplevet allergiske reaktioner med andre hårfarver. Nogle mennesker kan dog være allergiske over for visse ingredienser, som indgår i hårfarven. Derfor er det altid en god idé at læse ingredienslisten omhyggeligt, før du bruger et nyt produkt. For at minimere risikoen for allergiske reaktioner med vores hårfarver, anbefaler vi hos NATURIGIN altid, at du udfører en patch test farven før påførelse i håret.

Som udgangspunkt kan du godt bruge NATURIGIN farve i farvet hår, da vores hårfarver er 100% dækkende samt permanente.

Hvad man dog skal være opmærksom på er, at en hårfarves udfald generelt påvirkes af den farve, håret har i forvejen, og derfor kan farven skifte karakter alt efter hvilket udgangspunkt, man har. Udfaldet påvirkes samtidigt af den eventuelle mængde af kemikalier, den forhenværende farve indeholdte.

Vi anbefaler ikke at bruge vores hårfarve, hvis du har anvendt henna farve. Henna indeholder nogle kemikalier og salte, som kan medføre misfarvning. Vi anbefaler derfor at du først får alt henna farve ud af dit hår, før du anvender vores farve.