Sådan styler du tyndt hår

Har du bemærket, at dit hår er blevet tyndere og mere skrøbeligt? Hårtab kan være en kilde til bekymring for mange mennesker, og der er flere faktorer, der kan bidrage til dette problem. I denne blog vil vi udforske nogle af de mest almindelige årsager til tyndt hår og diskutere, hvad du kan gøre for at bevare og styrke dit hår.

Årsager til tyndt hår hos kvinder 

Inden vi fortæller om de hyppigste årsager til hårtab, skal vi slå en ting fast: det er helt normalt at fælde! Faktisk taber vi alle mellem 50-100 hår om dagen. Det kan se voldsomt ud, når du vasker hår og ser en hård klump samlet i drænet, eller når du hiver hår ud af hårbørsten. Men det er helt normalt at fælde og faktisk en nødvendig del af hårets cyklus. 

1. Det er arveligt bestemt

Genetik har stor betydning for hvilken hårtype du har - det betyder at nogle af os har fint, fladt hår. Det lyder måske som en håbløs sag, men der findes adskillige volumegivende hårprodukter, som kan maskere hvor tyndt dit hår egentlig er. Du kan hoppe direkte ned til vores gode råd og finde eksempler på disse produkter. 

2. Usund hårplejerutine 

Måden vi styler vores hår kan også have stor betydning for hårets tykkelse. Det er især varmeapparater og stramme frisurer, som er de store syndere. Der er mange som bruger føntørrer og krøllejern til at give tyndt og fladt hår mere volumen, men faktisk er varmen med til at udtørre håret, så det lettere knækker. Hvis du i forvejen har tyndt hår eller oplever hårtab, kan det derfor være en god ide at reducere brugen af varmeapparater.

Hårtrækning og stramme frisurer (som fletninger eller hestehaler) kan også være årsagen til hårtab, da det slider på håret at blive trukket i. Vi er helt med på at langt hår kan være irriterende, når det hænger løst eller at nogle jobs kræver opsat hår. Her er en løs fletning eller hestehale mere skånsomt for dit hår. 

3. Hormonelle forandringer 

Hårtab eller udtynding skyldes ofte hormonelle ændringer. Hormoner som østrogen og progesteron spiller en vigtig rolle i at opretholde hårets tykkelse og øgede niveauer kan forstyrre den normale vækstcyklus for hårsækkene. Derfor oplever mange kvinder hårtab under graviditet og overgangsalderen. Efter fødslen kommer en forlænget hvilefase (telogen fase) for håret, hvilket giver øget hårtab så snart fasen er slut. Det kan typisk vare 6 måneder efter afsluttet graviditet. 

4. Stress og livsstil 

Hårtab kan også ske hos stressramte. Når du er presset, reagerer din krop ved at danne stresshormonet kortisol. Hvis du føler dig stresset eller presset over en længere periode, bliver der konstant udløst høje mængder kortisol i kroppen. Det kan påvirke hårvæksten negativt.

En afbalanceret livsstil med dårlig kost, rygning og alkoholmisbrug kan også påvirke hårets tilstand og tykkelse. En sund livsstil med en afbalanceret kost og regelmæssig motion kan bidrage til at bevare sundt hår.

5. Hovedbundslidelser 

Svamp og infektion i hovedbunden kan også være en faktor for hårtab. Det kan godt lyde farligt, men det er ganske normalt at opleve svamp i hovedbunden. Det er faktisk den største årsag til, at vi får skel. Det er godt at huske, at svamp eller infektion er midlertidige lidelser, som kan afskaffes ved hjælp af medicinsk behandling. 

6. Alopecia

Alopecia areata (pletskaldethed) er en autoimmun hudsygdom. Det betyder, at kroppens eget immunforsvar angriber hårfolliklerne. Vækstcyklusen går dermed i stå og håret falder ud. Alopecia starter ofte med et punktvis hårtab på hovedet og omfanget er forskelligt fra person til person. Hvis du mistænker, at dit hårtab stammer fra alopecia, råder vi dig til at opsøge en hudlæge, så du kan få den rette diagnose. 

Gode råd til at håndtere tyndt hår

Vi har samlet 3 tips, som skal hjælpe dig med at få fikset dit smukke tynde hår. Her vil vi komme ind på valget af hårprodukter, hvordan volume produkter kan hjælpe samt om du anvender den rette børste. 

Anvend milde hårpleje produkter 

Når du døjer med hårtab eller har naturligt tyndt hår, skal du vende et kritisk blik på den shampoo, du anvender. Mange shampooer indeholder nemlig barske sulfater, som renser dit hår så grundigt, at de fjerner hårets naturlige olier og efterlader det tørt. Tørt hår er mere skrøbeligt og har tendens til at knække og falde ud. 

Du bør også være opmærksom på, om din shampoo indeholder silikone. Silikone er en ingrediens, der kan give glans og blødhed. Men over tid vil silikonen danne et usynligt film på din hovedbund, som kan tilstoppe porerne og skabe en tør, kløende og skællende hovedbund. Hos NATURIGIN er alt shampoo silikone fri.  

Hårprodukter til tyndt hår

Tyndt og fladt hår kan få nyt liv med volumegivende hårprodukter. Derfor har vi skabt plejeserien Thickness Booster. Vores shampoo og balsam er lavet med økologiske ingredienser, som garanterer dybdegående pleje i din hovedbund og i hårspidserne. Til sammen løfter de hårstråene og giver dem styrke. Resultatet er en smuk volumen i håret og forfriskede lokker, der er nemme at style. 

Brug den rette børste og gør den ren

Hvornår gjorde du sidst din hårbørste ren? Hvis dit svar er “det kan jeg ikke huske” eller “skal man gøre den ren?”, så er det tid til at finde sæben frem. Din børste samler hurtigt støv, fedt og rester fra hårprodukter. Det er en dejlig legeplads for bakterier og svamp. 

Generelt anbefales det, at man renser hårbørsten mindst 1-2 gange om måneden. Hvis du bruger tørshampoo, leave-in-conditioner eller hårlak, kan det være en god ide, at rengøre børsten lidt oftere. 

Rensning af plastik hårbørste: 

  1. Fjern alle hår fra børsten
  2. Læg børsten i blød i varmt sæbevand i 10 minutter 
  3. Brug fingrene eller en tandbørste til at rengøre børsten 
  4. Skyl børsten i rent vand 
  5. Læg den på et tørt håndklæde eller viskestykke med børstepiggene nedad 

Hvis din hårbørste er lavet af træ, kan du følge de trin, der ikke involverer vand. I stedet for at lægge den i blød, skal du kortvarigt dyppe den i varmt sæbevand. 

At have tyndt hår kan være en udfordring, men der er måder at håndtere det på. Identificer årsagen til dit tynde hår, om det er genetisk, hormonelt eller livsstilsrelateret, og konsulter din frisør eller læge for at få råd om, hvordan du bedst kan tackle problemet. 

← Tidligere opslag Nye opslag →